Supernem halloween idé

Det her er en gammel, og meget velafprøvet idé, som jeg har brugt med både børnehave – og indskolingsbørn. Det er et rigtig hyggeligt lille efterårs – og halloweenprojekt, og alle kan være med. Og mon ikke det er rart med en kop varm kakao efter skovturen?

Materialer:

  • Efterårsblade i forskellige former og størrelser
  • Hvid og sort kardus.
  • Caran d´Ache Neocolor 1
  • Flydende akvarel i smukke farver
  • Sorte sprittuscher med rund spids, fx Penol 700
  • Limstift
  • Billeder af ederkopper og spindelvæv

 

Sådan kan du gøre:

  • Tag børnene med i skoven efter smukke blade i forskellige størrelser og former. Hvilke træer kommer bladene fra? Måske møder i også både edderkopper og spindelvæv på turen?
  • Læg et tørt blad under hvid kardus og lav et frottagemønster af bladet ved at lægge et Neocolor 1 kridt ned på siden og farve papiret, som bladet ligger under.
  • Gentag til der er masser af fine bladmønstre på det hvide papir. Det er flot at bruge forskellige farver til bladene, men en god idé, at farverne ligger fx mellem rødt, orange og gult eller inden for den grønne/gule skala, så du har mulighed for at vælge akvarel i kontrastfarver.
  • Mal nu det bladmønstrede papir med flydende akvarel i smukke, afstemte farver. Brug rigelig farve, så farverne flyder sammen. Det er en god idé at vælge en farveskala ud. Fx rød/gul/orange eller grønne/gule nuancer. Altså nabofarver i farvecirklen. Så undgår du, at det hele ender med at blive brunt. Vælg akvarelfarver der skiller sig ud fra bladfarverne. Hvis du har brugt grønne farver til bladene, er det fint fx at bruge rød/gul/orange akvarel.
  • Når akvarelmalingen er tør, kan du med sort sprittucsh tegne spindelvæv og edderkopper på papiret. Det er en god idé at vise billeder af edderkopper og spindelvæv som inspiration.
  • Ram billedet ind ved at klæbe det op på sort kardus.

 

Tip: Idéen kan bruges i et tværfagligt samarbejde mellem fagene Natur/Teknologi og billedkunst.

Rigtig god fornøjelse!

 

Relaterede artikler

Mmmm…Manifold

For et par uger siden holdt jeg familiekursus for en dejlig flok børn, forældre og bedsteforældre i Hinnerup Billedskole. De weekender er altid tophyggelige, og

Læs mere

Line Frøslev

Billedkunstner, kunstformidler og forfatter

Jeg holder kurser og kunstworkshops for virksomheder, institutioner og private hos jer eller i mit atelier. Derud over står jeg bag kursusrækken Boost din billedkunst, som afholdes i samarbejde med CFU i Jylland, på Fyn og på Sjælland.  Læs mere

Populære
kategorier
inspiration

Lad dig inspirere af mine idéer og billeder her fra bloggen, men brug dem ikke kommercielt uden mit skriftlige samtykke ifølge loven om ophavsret.