Paper body tattoo – en slags genbrug

Egentlig er det kunstneren Gudrun Hasle, der har inspireret mig til dette lille forløb i billedskolen. Hun er én af de unge samtidskunstnere som jeg synes er værd at holde øje med. Gudrun arbejder konceptuelt og hudløst ærligt med sin kunst. Tjek hende på http://gudrunhasle.dk/dansk/. Det er egentlig ikke fordi de ting, mine elever lavede ligner noget af det som Gudrun laver. Men tanken om at lade ord og tekster indgå som en central del af værket, som fx hos Gudrun Hasle, er en spændende og meget direkte måde at kommentere sin verden på – og det havde jeg lyst til at lade mine elever eksperimentere med.

Jeg havde “arvet” en stor rulle med nogle farvestrålende “actionpaint-akvareller”, og fik den idé at bruge dem til menneskesilhuetter, som eleverne kunne skrive på. Akvarellerne var meget smukke i sig selv, og på denne måde, ville de få et helt nyt liv.

Nogle af silhuetterne blev kæmpestore – tegnet i størrelsesforholdet 1:1. Andre blev bittesmå. Fælles for dem var, at eleverne fyldte figurerne ud med skrift. Ord, citater, udsagn, ordsprog, leveord osv. Nogle mere dybsindige end andre. Alle et udtryk for en tanke, en idé eller en præference.

Figurerne er dobbelte og har altså både en forside og en bagside med tekst. De små blev lamineret og hængt op i fiskesnørre. De store blev sat op i indendørs vinduespartier (med powerstrips), hvor de kunne ses fra begge sider.

 

Relaterede artikler

Mmmm…Manifold

For et par uger siden holdt jeg familiekursus for en dejlig flok børn, forældre og bedsteforældre i Hinnerup Billedskole. De weekender er altid tophyggelige, og

Læs mere

Line Frøslev

Billedkunstner, kunstformidler og forfatter

Jeg holder kurser og kunstworkshops for virksomheder, institutioner og private hos jer eller i mit atelier. Derud over står jeg bag kursusrækken Boost din billedkunst, som afholdes i samarbejde med CFU i Jylland, på Fyn og på Sjælland.  Læs mere

Populære
kategorier
inspiration

Lad dig inspirere af mine idéer og billeder her fra bloggen, men brug dem ikke kommercielt uden mit skriftlige samtykke ifølge loven om ophavsret.