Mønstret ugle i tusch og akvarel

Ugler fascinerer de fleste børn – mig selv inklusive 🙂 Da jeg var barn og vi boede ved Ulriksholm Slot på Fyn, lå jeg ofte og lyttede til uglerne i parkens høje træer inden jeg skulle sove. Det var en frydefuld blanding af mystik og eventyr. Det var lyden af sommernat og måneskin.
Der er masser af historier at fortælle om ugler. Er de uhyggelige, søde eller kloge? I den græske mytologi var uglen gudinden Athenes attribut. Athene var gudinde for visdom. Og så kan man jo altid synge Halfdan Rasmussens lille vers, inden man går i gang med at tegne ugler:

Underlige ugle, vågner midt om natten
Kigger efter månen, som er blevet væk
Pudser sine briller, stirrer vredt på katten
Skriver sjove digte med usynligt blæk

Sådan kan du gøre:

  • Tegn en enkel uglekrop på et stykke hvid kardus i str. A4. En ugle er så taknemmelig at tegne. Kroppen ligner jo næsten et U med en stor bolle som hoved.
  • Fyld uglen med mønstre, striber og prikker. Brug sort sprittusch
  • Farv nu uglen med flydende akvarel i flotte farver. Hvis du arbejder med børn, er det en god idé at blande farverne op på forhånd og stille dem frem i syltetøjsglas
  • Når uglen er tør, klippes den ud og limes på et stykke sort karduspapir
  • Tegn ben og fødder med en Poscatusch

Relaterede artikler

Tegne i sneen

Nu starter vinterferien, og der ligger sne! Det kalder jo på at tegne på en helt ny måde: Tegne i sneen. I ugens løb har

Læs mere

Line Frøslev

Billedkunstner, kunstformidler og forfatter

Jeg holder kurser og kunstworkshops for virksomheder, institutioner og private hos jer eller i mit atelier. Derud over står jeg bag kursusrækken Boost din billedkunst, som afholdes i samarbejde med CFU i Jylland, på Fyn og på Sjælland.  Læs mere

Populære
kategorier
inspiration

Lad dig inspirere af mine idéer og billeder her fra bloggen, men brug dem ikke kommercielt uden mit skriftlige samtykke ifølge loven om ophavsret.