Mig og min skygge

På billedskolens yngstehold ved de nu alt om slagskygger. Jeg tror, at hvis man vækker mine små elever midt om natten, og spørger dem hvad den skygge som en ting eller en person kaster hedder, mumler de “slagskygge”. Vi har sagt ordet mange, mange gange mens børnene legede med deres egne skygger foran overheadprojektoren i et helt mørklagt billedkunstlokale. (Bare det i sig selv er jo en fest). Tæt på væggen: Lille, skarp slagskygge. Langt fra væggen: Stor, ulden slagskygge. Forskellige slagskygger alt efter hvor lyset kommer fra osv.osv. Det var sjovt. Og meget lærerigt.

Bagefter skulle børnene selvfølgelig lave et billede af noget med en slagskygge.

Opgaven lød sådan her:

  • Tegn et barn, fx dig selv. Farv med Neocolor 1
  • Klip tegningen ud
  • Brug den som skabelon og tegn en “tvilling” på sort kardus. Klip den ud.
  • Sæt de to tegninger op på et stykke papir – forskudt, så du kan se slagskyggen.

Men i billedskolen er et stykke papir jo ikke bare et stykke papir, så ugen inden, havde det handlet om farvelære. Efter at have tryllet med mælk, flydende akvarel og sulfo (se her), fik børnene rød, gul og blå flydende akvarel og et stort ark akvarelpapir. Og så gik det ud på at blande så mange forskellige farver af de tre grundfarver som muligt. Vi havde nogle fine samtaler om farvelære undervejs, og børnene gjorde sig erfariner med valeur, nuance osv. Børnene malede de små firkanter, som de havde tegnet på deres papir i mange, mange farver. Firkanterne blev klippet ud og brugt til at lave fine moasikrammer af, da vi monterede “skyggebillederne”. Vi brugte rispapir i grønne/gule nuancer som baggrund, og har aftalt, at hvert lille billede derud over skal klæbes op på sort kardus for at fremhæve den sorte slagskygge.

Relaterede artikler

De tre vise mænd-collage

Fortællingen om de tre vise mænd fascinerer både børn og voksne med forestillingen om deres fine klædedragter, deres mystik og deres rige gaver. Denne idé

Læs mere

Halloweenbilleder

Beskrivelse af idéen: Halloween optager de fleste børn, og med denne idé er der plads til både gys, gru og spøgelseshistorier. Da vi var på

Læs mere

Line Frøslev

Billedkunstner, kunstformidler og forfatter

Jeg holder kurser og kunstworkshops for virksomheder, institutioner og private hos jer eller i mit atelier. Derud over står jeg bag kursusrækken Boost din billedkunst, som afholdes i samarbejde med CFU i Jylland, på Fyn og på Sjælland.  Læs mere

Populære
kategorier
inspiration

Lad dig inspirere af mine idéer og billeder her fra bloggen, men brug dem ikke kommercielt uden mit skriftlige samtykke ifølge loven om ophavsret.