Pop art på den nemme måde

Pop art appellerer til de fleste børn og unge. Og med lette midler kan selv de, der ikke er vant til at arbejde med billeder, skabe noget de bliver glade for. Og succes giver jo mod på mere!

Fortæl børnene om pop art og baggrunden for kunstretningen. Det er en rigtig god historie. Vis rigeligt med billedeksempler ( fx Andy Warhol, Roy Lichtenstein og Robert Rauschenberg) inden børnene selv kaster sig ud i eksperimenterne.

Disse billeder er lavet med udgangspunkt i sort/hvide fotos printet på almindeligt kopipapir. Lad fx børnene tage tage digitale fotos af hinanden eller lad dem medbringe fotos som kopieres/printes i sort/hvid. Det er en fordel at lysne billederne lidt og evt. gøre kontrasten skarpere. Billederne forstørres – og der kan jo også bruges skæve beskæringer. En anden mulighed er at gå på jagt efter billeder på Internettet. Billederne kan bearbejdes i et billedbehandlingsprogram eller – endnu lettere – i Word under funktionen “formatér billede”. Her kan billedet ændres til gråtoner, og man kan evt. arbejde med kontrasten.

Vi brugte Caran d´Ache Neocolor I (oliekridt)i mange nuancer til at farve med.

Fremgangsmåde:

  • Tal med børnene om lyse/mørke farver og vis eksempler.
  •  Tal om farveharmonier og kontraster.
  •  Tal om forskellige måder at lave baggrund på. Skal den være abstrakt eller figurativ? Mønstret eller ensfarvet?
  • Nu farver børnene hver deres foto. De lyse områder farves med lyse farver og de mørke områder farves med mørke farver. Farv tæt – det giver et superflot resultat. Giv evt. øjnene liv med en prik hvid Poscha-tusch.
  • Digt en baggrund.
  • Monter evt. billederne på sort kardus eller sæt dem op i en stor mosaik.

Relaterede artikler

Mmmm…Manifold

For et par uger siden holdt jeg familiekursus for en dejlig flok børn, forældre og bedsteforældre i Hinnerup Billedskole. De weekender er altid tophyggelige, og

Læs mere

Line Frøslev

Billedkunstner, kunstformidler og forfatter

Jeg holder kurser og kunstworkshops for virksomheder, institutioner og private hos jer eller i mit atelier. Derud over står jeg bag kursusrækken Boost din billedkunst, som afholdes i samarbejde med CFU i Jylland, på Fyn og på Sjælland.  Læs mere

Populære
kategorier
inspiration

Lad dig inspirere af mine idéer og billeder her fra bloggen, men brug dem ikke kommercielt uden mit skriftlige samtykke ifølge loven om ophavsret.