Lange TIgermalerier

Beskrivelse af idéen:
Maleri er et centralt færdigheds – og vidensområde i billedkunst, og gennem denne idé lærer eleverne at arbejde med maleri i flere lag. Man kan vælge at fokusere på arbejdet med lys og skygge. Skitsearbejde, iagttagelsestegning og farvelære indgår i forløbet, som kan bruges både i indskolingen og på mellemtrinnet.

I Hinnerup Billedskole fejrede vi vores 10 års fødselsdag med det fælles tema TI, og mine elever elskede arbejdet med de lange Tigermalerier. Det var udfordrende at arbejde i det utraditionelle format, og vi var nødt til at strække tigerne lidt, så vi kunne udnytte hele billedfladen; en anderledes og lærerig tegneøvelse. Og hvordan ville det mon være at male et cirkelformet billede?

Som optakt til forløbet, så vi på tigerbilleder af bl.a. Leif Sylvester, Hans Scherfig og Uffe Stadil Christoffersen.

Eleverne, som har malet disse fantastiske billeder går i 1.-5. klasse.

Sådan kan du gøre:

  • Vis eleverne billeder af tigere og vis dem hvordan man trin for trin kan tegne en tiger (tegnediktat/guidet tegning). Lad eleverne tegne med. Eksempler kan findes på Internettet (flest hits når du søer på engelsk).
  • Lad nu eleverne tegne skitser – hvordan skal deres tiger se ud? Skal den have takker på ryggen eller en snoet hale? Lad også eleverne overveje hvilke farver de vil bruge.
  • Mask kanten af lærredet af med malertape.
  • Mal bund i billedet. Vælg to nabofarver i farvecirklen (vi gik efter de lyse, klare farver), eller én farve + hvid, og dup malingen på med en svamp. Lad evt. bunden tørre og gentag med en nært beslægtet farve og en lille klud. De mange lag duppet maling, giver en fin og levende stuktur i bunden.
  • Når bunden er helt tør, tegnes tigeren over på lærredet med et tavlekridt. Tør over med en fugtig klud og start forfra, hvis kompositionen ikke blev som ønsket.
  • Mal tigerens bundfarve, og vis eleverne hvordan de kan arbejde med lys/skygge, så de skabet dybde i tigerens krop: Mørkt rundt i kanterne og lysere ind mod midten.
  •  Når bundfarven i tigeren er tør, males striber og ansigt. Vis eleverne forskellige måder at dekorere rammen på. Fx prikker med skumstempler, trekanter, store pletter i fri hånd, små striber osv.
  • Pil tapen af og sæt ny tape på rundt i kanten af det melede felt, så rammen nu står klar til at male. Start med en bundfarve (den lyse) og dekorer med en mønsterfarve (den mørke).

Relaterede artikler

Mmmm…Manifold

For et par uger siden holdt jeg familiekursus for en dejlig flok børn, forældre og bedsteforældre i Hinnerup Billedskole. De weekender er altid tophyggelige, og

Læs mere

Line Frøslev

Billedkunstner, kunstformidler og forfatter

Jeg holder kurser og kunstworkshops for virksomheder, institutioner og private hos jer eller i mit atelier. Derud over står jeg bag kursusrækken Boost din billedkunst, som afholdes i samarbejde med CFU i Jylland, på Fyn og på Sjælland.  Læs mere

Populære
kategorier
inspiration

Lad dig inspirere af mine idéer og billeder her fra bloggen, men brug dem ikke kommercielt uden mit skriftlige samtykke ifølge loven om ophavsret.