Krager i sammenkrøllet avispapir og malertape (papmaché go home!!)
I marts var jeg ude som huskunstner i en lokal børnehave, som gerne ville give deres eventyr-temauger et billedkunstnerisk indhold. Med udgangspunkt i eventyret om Klods Hans, sammensatte jeg et forløb, som bl.a. gav børnene mulighed for at arbejde med maleri, tegning, skulptur og installation.
Der blev transformeret træsko, malet med mudder, tegnet geddebukke, lavet mad-billeder, formet prinsessekroner og meget mere. Og selvfølgelig skulle vi også lave krager…