Flere vandrende pinde

I går da jeg var på besøg i en børnehave, oplevede jeg den glæde, at dele 3 timer med en flok søde treårige. De er så poetiske og de har så fin en tilgang til det med kunst. De er modige og drømmende og eksperimenterende. De er helt med på, at man sagtens kan flyve til månen i en gammel bil, og at man kan trylle en favnfuld tørre pinde om til vaskeægte fantasidyr med mange ben og flere par øjne. Hvad er det, der gør, at voksne glemmer den mulighed?

Farvepaletten havde jeg (som altid når jeg arbejder med de allermindste børn) valgt ud på forhånd. Alle farverne her er blandet af Galerias Process Yellow, Proces Magenta og Titanium White. Når farveskalaen ligger inden for 2 primærfarver, bliver resultatet altid smukt – uanset hvor meget de små eksperimenterer med at blande farverne indbyrdes. Og det det skønne resultat giver børnene mod på at arbejde videre.

Sådan gjorde vi:

  • Mal en tør pind på ca. 20-25 cm. Tør evt. med hårtørrer, hvis det skal gå stærkt.
  • Dup hvide øjne på med skumstempler. Det kan børnene sagtens selv, hvis man holder pinden for dem imens. Hvor mange øjne mon dyret skal have?
  • Dup de sorte pupiller på med enden af et skumstempel ( jeg brugte Galerias Paynes Grey)
  • Sæt benene på. Skal den have 2, 4, 6 eller måske 8 ben? Benene er lavet i kraftig, farvet Bonzaitråd (fås fx hos AV Form). Det er voksenarbejde at montere benene, men børnene synes det er spændende at kigge på og bestemme hvor benene skal sidde, hvor lange de skal være og hvor mange… Jeg klipper et stykke bonzaitråd på ca. 4o cm. og vikler det meget stramt 3 x om pinden inden fødderne bukkes. Måske kan man med fordel give tråden en hæfteklamme på “mavesiden” – det har jeg endnu ikke prøvet.

Og så er pindene klar til at vandre ud i verden.

Rigtig god fornøjelse!

Se evt. endnu en vandrende pind her på bloggen i et tidligere indlæg: Se her

 

Relaterede artikler

Tryllestave

TryllestaveDe her tryllestave har tryllet både drager, løver og skove af slik frem. Vi lavede dem i en børnehave, hvor jeg var ude som huskunstner.

Læs mere

Trylletræet

Hvad er en legeplads uden et trylletræ? Et træ, som man kan sætte sig under og ønske alt mellem himmel og jord. Et træ, hvor

Læs mere

Line Frøslev

Billedkunstner, kunstformidler og forfatter

Jeg holder kurser og kunstworkshops for virksomheder, institutioner og private hos jer eller i mit atelier. Derud over står jeg bag kursusrækken Boost din billedkunst, som afholdes i samarbejde med CFU i Jylland, på Fyn og på Sjælland.  Læs mere

Populære
kategorier
inspiration

Lad dig inspirere af mine idéer og billeder her fra bloggen, men brug dem ikke kommercielt uden mit skriftlige samtykke ifølge loven om ophavsret.