Selv for en inkarneret billedkunstnørd som mig, kan der heldigvis gå julehygge i den. Sådan må det også være på min blog 🙂
The writing on the wall:
Det her er min allerbedste jule”pynte”idé (som jeg faktisk bruger på alle tider af året og til alle lejligheder…). Indrømmet: Jeg er blevet ret vild med tape!
Da vi holdt julefrokost, lagde jeg (igen) et par ruller rød pakketape og en saks frem. Jeg tror der er en lille street art-kunstner gemt i mange af os, for i løbet af aftenen, voksede ord og tegninger frem på mine vægge. Skøn måde at jule(/fest/fødselsdags/bryllupsdags)-“pynte” på, synes jeg.
… Og så to knapt så rebelske idéer:
Juletræ af grene, glaskugler, silkebånd og farvet ståltråd… Eller brug små pon-pon’er i vilde farver til at pynte med…. Sæt en paillet i toppen… Mal med lim og drys med glimmer… Lad plastikdyr flytte ind…Giv den gas.
Stjerne af fint gavepapir (eller landkort, sider fra en latin/dansk ordbog, en japansk avis…), pakkesnor (eller silkebånd, guldsnor, pailletbånd…), glimmerlim og en laber knap (eller en funky paillet). Find evt. en 5-takket stjerne i Google til at tegne efter. Eller lav hjerter, kugler, engle, rensdyr… Stjernen er selvfølgelig dobbelt (og snoren limet fast mellem de to lag), så den er fin fra begge sider.